Jeg må sige – turen til USA – eller, ja det var jo USA, men vi oplevede jo “bare” New Yorkere i al deres mangfoldighed – fik mig til at grynte lidt – ja sådan helt griseagtigt….. grumfe og grynte.

Mange havde inden vores afrejse sagt til os, at bare vent når I kommer over there – alt er bare så stort, XXL – portioner, mennesker, huse – alt….

Men måske er det bare i New York det ikke er sådan!

Menneskene skilte sig ikke ud – maden var i alm. portioner. Det eneste var husene – MÅSKE – nok en kende højere end et gennemsnits danskerhus:o)

og menneskene skilte sig alligevel også lidt ud…..

Mange forskellige folkeslag samlet. Kinesere, spaniolere, italienere, mørke – negre eller sorte er jo fy, så hvad siger man? afroamerikanere?, hver gang jeg sagde NEGER så sagde Helene “mor, det må man ikke sige”. Det tror jeg faktisk bare godt man må i Amerika!

Jeg har nemlig en fornemmelse af at “amerikanere” – altså folk der bor i Amerika er tolerante og rummelige OG vigtigst af alt – I don`t think they care…..

Her virker bare som om der er plads til alle, og det er de stolte af – over there……

Vi så da mange mennesker der var overvægtige – hvis vi så rigtigt efter!!! Men det krævede at vi så rigtigt efter. Jeg kan ikke sige alle – men størsteparten af de overvægtige mennesker vi så var så velplejede og flotte, så vi helt glemte at lægge mærke til at der var lidt for meget på sidebenene. Neglene var lange og vildt flotte lakerede, makeuppen sad fuldstændig hvor den skulle, håret var stylet som skulle vi til bal hos dronningen og tøjet var ikke en eller anden løsthængende gevant for at skjule!!. Det var tætsiddende og i så flot et snit, så kærlighedsbulerne lige præcis blev fremhævet på den helt rigtige sexede måde….”de bar det så flot” som vi ville sige – næh, jeg tror ikke de “bar” det, jeg tror de “var” det – take it or leave it.

Hvad fa…. er der lige gået galt  i DK?

Derovre var det kassedamen i 7eleven – ALLE var velplejede ( måske lige med undtagelsen af posedamerne og herrerne, men det er jo bare skredet for dem på et tidspunkt, for de er helt sikkert også engang blevet opdraget til at rejse nakken og være stolt af hvem de er og hvordan de ser ud).

Jeg tænkte faktisk en del over det!!!

Claus sagde til mig på et tidspunkt “den der er MEGET pænere end det telt du plejer at tage på” – hmmm, jeg kan godt høre at lige umiddelbart skulle jeg være blevet en smule småfornærmet – og det blev jeg sikkert også – jeg havde nok gggrrruuumfet lidt – men han har jo ret. Den var pænere end den lige op og ned ting jeg plejer at trække i, men jeg føler mig bare ikke godt tilpas, FORDI jeg MEGET bedre kan li`at daske rundt i noget hvor jeg føler jeg kan trække vejret frit og den tykke del af mig ikke ses SÅ tydeligt….

MEN amerikanere kan bære det. De stritter frem med hvad der kan stritte, med en kavalergang der ville få Linse til at blegne af misundelse – og de er stolte af det!!! ( og har sikkert andre problemer at gå op i, men det bliver ihvertfald gjort med stil.)

Hvad er det vi danskere er så bange for?, hvorfor tør jeg ikke være stolt af mig selv og bære mig selv frem. Ikke fordi jeg har gjort dit eller dat – men simpelthen bare fordi jeg er mig og jeg har kun det her ene liv!!

Jeg har købt et af de der klistermærker til at klistre op på væggen hvor der står “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert” Fra Pippi Langstrømpe…. Den har jeg klistret op så jeg ser det HVER gang jeg går op og ned ad trappen eller ud og ind af køkkenet.

Det må være mit nytårsfortsæt – selvom jeg for mange år siden har nedlagt nytårsfortsætterne, de trak bare tømmermændende i langdrag – blev ved med at slå mig i hovedet.

Men i år bliver mit nytårsfortsæt at jeg vil gøre op med janteloven. Jeg vil leve på amerikansk!!

Vågne hver morgen og lige ligge 5 min og tænke over hvor skønt det er at være mig. Tænke på alle de dejlige personer jeg har omkring mig. Og så lige være dybt taknemmelig over at jeg er vågnet – alternativet ville da godtnok være på godt jydsk – rigtig træls….

Være stolt af mig selv bare fordi jeg er mig.