Jeg sidder indimellem og tankeeksperimenterer lidt (hvis nogen var i tvivl om det)…

Den anden dag kom jeg til at sidde at spekulere lidt over livet som 80 PLUS….

Hvis nu jeg er heldig at komme så langt!!!

Det kom sig egentlig af, at jeg faktisk begynder at blive mere og mere glad for de ting jeg har haft længe.

Det har jeg skrevet om før – den fettich det nu er, at kunne li`sine EGNE gamle ting – og at kan li`dem mere og mere, og faktisk begynde at blive lidt irriteret når de gamle, kendte ting går i stykker…..

Så var det jeg hankede op i mig selv og diskuterede lidt – forhåbentlig uden for rækkevidde af andre, og jo jeg indrømmer det, jeg kan også godt finde på at snakke med mig selv – men det er jo bare for at have en fornuftig person at snakke med, som ikke svarer igen!!! – men den diskussion gik jo egentlig ud på at jeg ikke vil blive en af de der ældre som slet ikke vil tilpasses – som kun vil hænge fast i de gamle vaner og have de gamle ting omkring og som sidder og beklager mig over at børn og børnebørn ikke kommer og besøger mig……

Jeg VIL ikke være sådan…….

Men jeg kunne godt være lidt bange for at jeg bliver sådan hvis ikke jeg begynder at give mig selv nogle chok indimellem.

Jeg kan godt blive irriteret over at eks. alt bliver elektronisk. Jeg hører mig selv sige i hvidevareforretningen ved køb af ny vaskemaskine, at jeg ikke vil ha`en med display – men jeg vil eje en med en fysisk knap til at dreje eller en mikroovn med kun 4 indstillinger OG drejeknap..

20160413_114539

Jeg vil have simple ting. Er det et tegn på ælding eller er det et tegn på tværing?? ELLER i virkeligheden begge dele…

Jeg vil IKKE være en tværing på nogen som helst måde.

Jeg vil fremover være at finde med åbent sind på alt nyt…. ÅH jeg kan mærke hvordan den sætning sætter sig på mig så jeg næsten ikke kan trække vejret….

Jeg er lige ved at tro at min svigerfar på 85 er bedre til at tilpasse sig end jeg er….

Kom så, Charlotte – du kan godt……..