Mit pastelfarvede virvar kulminerede her over middag hvor posten arriverede med et brev fra Hjerteforeningen.

Jeg ER medlem, så det kan kun være den årlige afpresning for at få mig til at betale for de 16 julemærker, 2 mikroskopiske julekort OG 8 adressemærker med mit navn og adresse trykt på pastelfarvet mærkater – stavet forkert godtnok – MEN de havde gjort et forsøg, hos Hjerteforeningen…

Det havde bare fuldstændig den modsatte effekt hos mig!

JEG ER SÅ TRÆT AF PASTELFARVEDE FLUFFY KAMPAGNER……

Gad vide om der er forskning der viser, at eksponeres vi massivt med pastelfarver, så er vi nemmere “ofre” for at taste støtteorganisationernes telefonnummer ind eller hive dankortet frem.

Bliver vi rent faktisk lettere hypnotiseret??? Jeg vil sg da ikke købe pastelfarvede julekugler….. ALDRIG!!!

Det er ikke fordi jeg er speciel følelseskold eller ligeglad – jeg er bare kørt træt…..

Vi bliver overfodret med kampagner, som vi burde støtte, hvis vi skal kunne sove problemfrit om natten, og leve (næsten) uden dårlig samvittighed om dagen….

Og fordi vi så oveni hatten er selvstændige, SÅ figurerer vi på listen over  særlige specielle nemme ofre!!

I år er vi  blevet kontaktet 5-6 gange af organisationer,  som mener at vi som selvstændige har et SÆRLIGT socialt ansvar og derfor BURDE kunne overkomme at støtte med et par tusind kroner, og SÅ kan vi oven i købet trække det fra!!!

Børns Vilkår, Hospitalsklovne, DNN ( de lægger heldigvis altid røret på når vi siger at vi er landmænd og om vi lige skal tage diskusionen om hvad dyrevelfærd er – det kan de nemlig ikke fordi de “kun” er budbringer, det er ikke dem med passionen og visionen der sidder ved telefonen!!)….og så videre og så videre…..

Ja tak, trække det fra…. den overfriske M/K i den anden ende kan bare ikke forstå når vi siger at vi i vores hustand har valgt at støtte Kræftens Bekæmpelse på et støttebevis i år – som vi plejer HVERT år – og som det eneste….

– der bruger vi vores “få tusind kroner” …..

“Ja men det er jo bare”….

NEJ – det er ikke lige bare….og “tilbuddene” vælter ind….

Jeg må bare ud med det…. – jeg HADER de indsamlingsshows.

Jeg ved godt at tv shows samler vildt mange penge ind – men jeg føler at syge mennesker og pårørende til eks – syge, syge, døende eller allerede død bliver udstillet helt vildt.

Der bliver manipuleret og spillet på vores følelser – det hele er opsat , og professionelle folk har været inde over at analysere sig frem til de bedste virkemidler.

HVORDAN påvirker det os, når historien om, og billedet af,  Mikkel (fiktiv person) toner frem på skærmen og hans mor står og græder over at de har mistet deres søn siden sidste års indsamlingsSHOW…..

Lige netop de historier rører os så meget så vi bliver MANIPULERET til at finde pengene frem….og hvis ikke det er historierne SÅ er det tanken om den dejlige nye bil vi kan vinde…. – inden vi har set os om, har vi trykket på knappen 3 gange, med det resultat at vi blev 450,- fattigere…..(been there!!)

Jeg vil ikke manipuleres mere.

Jeg vil ikke hypnotiseres af pasteller og forfærdelige historier. Jeg vil selv bestemme hvad mine penge skal bruges til – og i al min ufølsomhed så kiggede jeg i kuverten fra Hjerteforeningen….. SÅ pasteller og bestemte mig så til at dumpe den direkte i skraldespanden ……

Og det føles godt…….

Iøvrigt HAR jeg også købt en pin til min jakke i år – fra Kræftens Bekæmpelse – men den er heldigvis rød og sort!