
Jordbær sæson 2016
Vi forventer, at Jensen Jordbær åbner omkring Sant Hans
Vi glæder os så meget til den nye sæson, som vi forventer starter omkring Sankt Hans. Vi har allerede nu spændende nyheder på programmet. Husk, at følge med på vores Facebook side, som vi opdaterer jævnligt.
Gårdens historie……
Vi købte V. Fladholt – som gården her hedder i 1993. Og der er en sjov historie med det navn, fordi der er en V og en Ø (Vester og Øster) Fladholt i Karup, men der er sandelig også en V og en Ø i Understed – det er utroligt, at man ikke kunne være mere kreativ, der sidst i 1900 tallet….. Vores gård, V. Fladholt i Karup er nemlig fra 1870` erne….
Vi har billeder hvor der er stråtag på bygningerne og hestene står klar til at arbejde!
Og hvad der var meget vigtig i den tid på landet var en køkkenhave. Vi har et billede af en køkkenhave der er på størrelse med Parken i København gange to….
Gården her er en gammel slægtsgård. Den er naboejendom til Claus`s forældres ejendom, der så hedder Ø. Fladholt, og Claus har haft sin gang på gården i sin barndom….
Vi overtog gården i 1993
Allerede da vi overtog ejendommen i 1993 havde Claus ideer – mange ideer….
Og vi snakkede og vi snakkede og vi snakkede…..
Det skulle være “noget med jordbær”…
Men først i 2002 fik vi pejlet os ind på at det vi ville (udover alt det andet, der foregår her på stedet) var ”noget med nogle jordbær”….Og hvordan gør man så det….
Ja, Claus var jo bondemanden, og han vidste en masse om pelsdyravl, svineavl, planteavl og en masse andet avl, men jordbæravl hmmm, der kom han lidt til kort.
Jorbær konsulenten sagde, det ville blive svært…
Vi startede med at ringe efter en Jordbærkonsulent, Torkild.
Torkild kom ud og kiggede på det stykke, vi havde udset os til jordbærformålet og så sagde han ”Det bliver svært”!!! – ”ja ja, vi vidste da godt at det ikke var nemt, men nu havde vi sat os det i hovedet, og nu skulle det være”!!!… Jeg vil så sige at uanset, hvad vi sagde, så sagde Torkild, at det enten ikke var nemt, eller at det direkte var svært, og at ikke ret mange holder ret mange år i branchen!!!
Vi troede ikke rigtigt på ham konsulenten…
Jaja, men vi havde masser af gå-på-mod, og jeg tror, ikke vi troede på ham, så det var bare sådan noget med – OK – NU starter vi…..
Og I 2003 plantede vi den første hektar med jordbær og i 2004 solgte vi de første bær her fra ejendommen.
Jeg vil sige så meget, at der har været morgener, hvor vi har kigget på hinanden og rystet på hovedet….
Holder man 10 år i branchen, så fortsætter man til man ikke kan mere…
Konsulenten sagde til os, at holder man 10 år i branchen, så fortsætter man til man ikke kan mere. Vi går nu den 12 spændende plukkesæson i møde….
Vi har fået plantet hele 7 hektar med jordbær og cirka 6 forskellige sorter, det varierer lidt efter hvilke sorter, vi kan få, og hvilke sorter vi selv bryder os om. Der skal helst være jordbær til enhver smag – og formål….
– og så skal det lige siges, at vi også stadig har samme Torkild som konsulent!!!
Vi er taknemmelige for, at han dengang sagde, at det ikke var nemt. Det gjorde, at når det var rigtig svært, så kunne vi bide tænderne sammen og sige ”vi blev advaret”, og når det går rigtig godt og solen skinner så ”fortsætter vi lige et år mere”…..
Nu er der gået 13 år, så nu glæder vi os bare til sæsonen starter…..
Unable to display Facebook posts.
Show error
Type: GraphMethodException
Code: 100
Subcode: 33
Please refer to our Error Message Reference.
Vi glæder os til at se dig igen i sommeren 2016
Familien Jensen
Gårdhunden Eddie
Udover jordbær har vi også gårdsalg af andre varer
Lækre jordbærkager
Det siger kunderne om Jensen Jordbær
Se flere anmeldelser på Jensen Jordbærs Facebook side
Super gode jordbær. Søde mennesker som ligefrem opfordrer til at smage på de fine bær, popcorn og kage til store og små, gode priser.
Super hyggeligt sted. Gode bær , gode priser , skøøøøn betjening og kaffe på kanden…… Vi kommer afgjort igen…. Når ungerne altså har fået vasket alle smagsprøverne af ansigtet
Hold da op et sted SÅ dejligt og SUPER gode jordbær Vi fik ondt i maven inden vi skulle hjem