FOR MEGET !!!!! Nu fik mor her nok……
Helene og hendes dejlige veninde, Katrine (som vi har kendt siden hun blev født, som Helene går i klasse med, som hendes skønne mor – JEG har gået i klasse med og jeg kunne blive ved ) – vi kender hinanden rigtig godt, Katrine og mig, og hun bliver ikke bange og løber skrigende væk når jeg får mine raserianfald – hun kigger højst på mig med et blik der siger “Åh nej, ikke lige nu” eller “Åh nej, ikke nu igen” eller simpelthen “Jeg ser dig, MEN jeg hører dig ikke”, med andre ord, Katrine bliver behandlet på lige fod med vores egne børn og vi elsker hende også på lige fod med vores egne. Vi lægger ikke mærke til om vores familie tæller 4 eller 5 til aften og nat, det betyder ingenting – er SOM REGEL bare hyggeligt!!!!!
Bare ikke i går….eller – Jo, vi var til ridestævne og det var vildt hyggeligt. Alt åndede fred og fordragelighed i mange mange timer – pigerne var rolige og når de er rolige, SÅ er jeg også rolig….
Men så snart vi kørte ind over mållinjen til V. Fladholt – skete der noget mærkeligt….
Om det var de hjemlige vide rammer der gjorde udslaget, ingen fremmede til at observere dem, udover vores medhjælpere, der jo som I kan forstå på tidligere – er vant til lidt af hvert…. Måske at alle platforme kørte igen – telefon, Ipad, pc… de var online med veninder og især lige nu – venner:o) – Jeg ved det ikke, men alle tingene ( og det er ikke lidt der skal bruges til stævne skal jeg hilse og sige!!) – blev taget ud af bilen og godtnok lagt på plads i stalden – og SÅ strøede de ellers resten ud over hele huset. Tingene stod hvor det lige var blevet dumpet!!!! Og æhhhh, jeg må erkende – eller indrømme er det vel nok nærmest…..
JEG SPRANG I LUFTEN!!!!!
Jeg havde en lidt forsinket entre i huset og så mødte jeg bare drit – drat – drit – drat hele vejen igennem. Jeg havde lige glædet mig til, at når hest, trailer, udstyr, stald og og og var ordnet, SÅ kunne jeg lige sidde en stille stund med avisen og mit kaffe…… Men NAAAARRRJJJJJ…….
Det værste var faktisk – de tog næsten ikke notits af mig, de to 12 årige, kunne ihvertfald slet ikke se problemet, nu VAR de jo lige møffet sammen i hjørnet af sofaen med ALT indenfor rækkevidde og så havde jeg den frækhed at komme og forstyrre – ja faktisk be`dem om lige at samle sig sammen (med knap så spiselige gloser som jeg bruger her!) – Helene kiggede bare på mig og sagde “slap da af, mor”……..
Hun kunne lige nøjagtig lige så godt have smidt en håndgranat – de ord havde ihvertfald samme virkning!!! Jeg fik ryddet op og kastet på plads meget meget hurtigt og arbejdet mig igennem mit raserianfald – overfusede ungerne hvert 5 minut, men mekanismen til mor – ignorering var i fuld beredskab, så jeg kunne da bare få lov til at rase ud – who cares….. HELDIGVIS for mand og tredje barn var de langt henne at hente – eller SÅ havde træningstøjet der vendte vrangen ud og skjorterne der hang skævt på bøjlen også lige fået en tur (det fik det faktisk senere – men det er en helt anden historie!!)….
Pyyyhhhhaaaaa, jeg faldt hen ad vejen ned igen – ikke helt, jeg var meget hurtig tændt, de skulle ikke træde meget ved siden af – og jeg må også sige til mit eget forsvar – de to 12 årige – mågede ( det er sådan en term vi bruger heroppe i Vendsyssel, ikke for beskidt men for uvoren eller, ja måske endda lidt værre end uvoren) unger – de havde “søndagssyge”…. Jeg får det også selv engang imellem. Man er rastløs og trænger egentlig til en stroppetur – MEN man gider ikke noget som helst!!! Og går egentlig bare og dasker lidt rundt og pakker ud og så ikke alligevel. Sådan var de – pi…irriterende, især når jeg selv havde en snert PTS (præ teenage syndrom)…..
Jeg gik så langt som til at nægte at have noget med deres sengetid at gøre, “fordi de gjorde jo bare hvad de selv ville alligevel og ville bare ligge og carte rundt og fnise fnadre” – det gjorde de så alligevel – bare stående – tror udslaget der fik præteenerne til at indse at sengetid nok var en god løsning, var da storebror for 7 gang var blevet overrendt og snigløbet af snagende tøser, så han simpelthen truede dem helt reelt med bank hvis ikke de gik i seng – HELDIGVIS kan DET stadig skræmme dem!!!!
Den sidste salut de fik inden sengetid fra mig var ” Og i morgen tidlig står I SELV op – JEG vækker jer ikke” – og GODNAT!!!!
– 6.15, biiiip biiiip biiiip – 3 min. senere står der 2, njaaa morgenfriske er måske så meget sagt efter den sene deroute, men vågne og oppe HELT uden at jeg har truet med alverdens ulykker…..
Yes, så er det sådan det er fremover!!! eller er det??
Leave A Comment