SÅÅÅÅÅÅEEEEE, sagde jeg til min dejlige bondemand for 2 dage siden – NU skal du ikke stå op klokken meget tidligt – alene – længere, NU vil jeg op kl. 5. Ja, klokken 05.00 dut.
Et rigtigt dejligt klokkeslet at daske ud under bruseren og tænke dagen igennem. Ingen forstyrrende elementer (læs: sure morgenbørn, som Claus ALTID har været meget bedre til at takle) – og ingen medhjælpere endnu der liiiige kunne daske tværs over gårdspladsen når jeg kommer slæbende i mit natoutfit – og jeg lover at det billede er værre end natkjolen hos bageren…..
– bare mig mig mig…. OG hunden OG katten!!! – de skal være på badeværelset BEGGE to – den ene for at vogte over at den anden (katten) ikke får flere kram end den ham (hunden)….
Jeg har altid ELSKET at stå tidligt op. Få max ud af dagen. Jeg tror jeg er sat sådan sammen at jeg er A menneske om morgenen og B menneske om aftenen. Tidligt op og sent i seng – super kombi til at få “lawet” noget og samtidig have den lange aften til at få snakket med husbonden inden sengetid, måske lige få en lille portvin og en kiks….
– Det var mere eller mindre et TÆNKT eksempel!
Og så alligevel ikke, fordi sådan var det faktisk for få år tilbage. Jeg sov ikke ret meget – stod tidligt op og sent i seng, vi hyggede os om aftenen og var altid i seng efter midnat. Jeg skulle bare lige i seng torsdag aften inden 23 så kunne jeg sagtens køre på den sene tangent resten af ugen.
Hvad skete der lige???
Jeg går stadigvæk i seng efter 24, men det er efter at have sovet et par timer på sofaen, og gemalen ligeså. HVER aften. Når det skete igen, så siger vi til hinanden, NU skal det altså være slut – NU sætter vi os ud i køkkenet og sludrer.
MEN den køkkenbænk ER bare for hård, vi trænger i den grad til softness og nylavet kaffe når klokken bliver 21. Det med kaffen er faktisk en parodi – hvis den er drukket så er det fordi nogen har været forbi uden vi har opdaget det, for det er da ikke os. Vi når kun liiiiige at få hældt op i koppen, SÅ godnat Mathilde.
Men ambitionerne er der – absolut! Jeg har ambitioner om meget mere. At jeg skulle sidde og arbejde til langt ud på aftenen med mine skrivebriller på (og det er ikke metaforisk – meget konkret) og tæske i tastaturet i takt med at ideerne bare flød derudad….
Det sker bare ligesom ikke…….
HELDIGVIS kan vi i øjeblikket skyde skylden vældig meget på vinterens komme – det er også fordi der bare er så mørkt hele tiden, så bliver man træt!!! ( men det skete altså også i hver sin havestol i sommers – godt det var under halvtag, sæt der var kommet en fugl forbi der skulle lege “ram hullet”…..pubaddrrrrr……) – Jeg er kommet frem til at der ingen undskyldning er.
Vi må bare tage os sammen – det er så også derfor jeg har en næsten ubrugt nøgle til fitness – fordi jeg tog mig sammen. Mit tagen mig sammen går bare ikke skidegodt!!!!!.
Men jeg tog mig sammen igår. Fik benene hevet udover kanten af sengen kl. 05. Og kom faktisk også ind under bruseren og blev frisk. Det var herligt……
Men så var jeg også træt kl. 21 – OG vågnede kl. 23.30, ved at Claus snorkede!!! – og mine ben ville bare ikke ud af sengen her til morgen – 06 blev den. Men jeg giver ikke op……
I morgen skal jeg op kl. 05…….
Leave A Comment