Jeg er bange for at jeg har fået OCD i en sen alder….. kan man det??

Pludselig hørte jeg mig selv sige HØJT den anden aften vi skulle til at spise, Joachim havde 3 kammerater på besøg og maden stod på bordet, da jeg drejede rundt og SKRIIIIIG – bettetussen havde sat sig på min plads “DET ER MIN PLADS!!! “…..

Faktisk blev jeg sådan en lille smule hektisk – fik små røde pletter på kinderne og trak nok også vejret en lille bitte smule hurtigere.

Jeg har egentlig ikke før set det som et decideret problem – jeg kunne da bare sidde hvor det skulle være, også helt ovre på den anden side af bordet hvis det skulle være, ville helst ikke men kunne da godt!!!

– men ikke lige den aften kunne jeg mærke, og Helene kunne også fornemme at hun nok hellere måtte fly pladsen – hvis ikke mor her skulle lave en scene…..

Sjovt nok var vi et par uger før på weekend ophold med dejlige venner i Løgstør. Til middagen kom vi tøser til at snakke om at blive ældre – tror jeg emnet det var – og alle de “sjove” ting som følger med. Pludselig finder jeg mig selv igang med at fortælle om at jeg helst skal være den første der læser i et nyindkøbt blad eller en ny avis. Ikke at jeg går i panik hvis andre læser før mig, og jeg kan også godt læse blade ved frisøren – min familie ved bare at køber jeg et blad, så er det FORBUDT at læse det før jeg har set det…..

Og sådan kunne jeg faktisk blive ved da jeg først var løbet varm. Jeg kan ikke sove hvis der er krøller på mit lagen, krummer i sengen eller dynen ikke er rystet helt på plads. Mit tøj må ikke krosses ned nogen steder – der må ikke være folder på strømperne eller – det værste – når jeg ser bondemanden kommer med skjorten hængende halvt udenfor og bukserne halvt ned i støvlerne – DET kan give mig kuldegysninger.

Jeg har ALDRIG nogensinde været pernippen. Jeg har væltet rundt i al ting, da vi var yngre skulle man være mere end heldig hvis der var en plads til skoene, eller der ikke gik et får inde i gangen når man kom ind af døren. Det var heller ikke altid at man kunne få en plads på bænken for aviser…. Nu kan jeg ikke ha det…. Nu er der (forholdsvis ryddet op)…. ALTID…

– Ihvertfald tænker jeg aldrig mere som det første om morgenen “bare der ikke kommer gæster idag!!”…….

2013-01-26 15.43.53

For det er faktisk mærkeligt hvad det er der giver mig “the creeps”…. jeg kan sagtens sidde her ved mit skrivebord og være plastret til i udprintede papirer , clipsemaskiner, kalendre, tusser og hvad der ellers er af ting og sager omkring mig – MEN MIT KØKKENBORD…. det skal helst være helt ryddet, ellers får jeg de der små røde pletter!!!!….. Det er det første jeg gør hvis jeg kommer kommer hjem og spotter et uryddeligt køkkenbord – jeg rydder af, lægger væk og tørrer af….

Claus havde lagt bestik væk i spisestuen efter gæster – og det fik jeg øje på…. Jeg måtte straks have lagt det som det skulle – ellers kører bilerne den forkerte vej på motorvejen oppe i mit hovede – ting skal lægges på plads… NOGLE bestemte ting, for det er jo som sagt ikke alt der ligger mig i vejen……

BØGERNE i reolen…. tussemussen er altid i gang OG det vil sige at hun jo heller ikke kan sidde stille når hun læser eller snakker i telefon. Så passer det hende lige at hvis hun sidder i lænestolen, SÅ får alle bøgerne i reolen lige en tur – ind – ud – ind – ind – ud – ud – åhhhhh var det så bare ENTEN ind eller ud, men nej – hun lider ikke voldsomt af tvangstanker – det samler sig mere så hun en gang hver måned går fuldstændig amok og rydder ALT op (hvilket jo i sig selv er fantastisk;o))…..Men mine bøger kan hun altså ikke stå for…..

Gad vide om det går væk?

Eller at det mere sådan er naturens orden – at alt bliver fint og rent og ordentligt til slut, så dem der skal overtage biksen når man er båret ud med fødderne først kan sige ” Her kan vi da vist godt invitere gæster”……..