Jeg ved ikke hvor mange der interesserer sig for hvordan det står til med mad og måltidskulturen i Danmark!!!! – det lyder også sådan umiddelbart lidt tørt og totalt noget der MÅ være nogen andre der tager sig af…………..

Men nej nej nej og atter nej. JEG vil have debatten rejst OG det skal ikke bare være en debat, vi skal simpelthen have “noget” sat igang. Og når jeg skriver VI, så er det jo bare fordi jeg kan jo ikke gøre det alene OG jeg VED I er mange mange dygtige folk derude bag skærmene, som faktisk synes det her kunne være bare en lille bitte smule spændende og måske bare bliver en lille bitte smule tændt, men ikke rigtigt ved hvad der skal gøres ved nysgerrigheden andet end at lade den dø ud…

Min nysgerrighed er i den grad vakt. Jeg ved ikke hvor meget I har læst om Dan Jørgensens nyeste projekt ( big smiley!!) – Måltidstænketanken. Det er en gruppe mennesker af Danmarks førende “madfolk” – altså der er jo MANGE flere, men 20 er blevet udvalgt som har kompetencer indenfor hvert sit felt. Meningsdannere på højeste plan (og jeg siger jer, PÅ HØJESTE PLAN….) – men en lille indskydelse må jeg gøre, FORDI vi også er 5 “almindelige” danskere. Almindelige i den forstand, at vi ikke på ret mange måder har været eksponeret i pressen eller tænkt nogle kæmpestore tanker som nogen kunne have lyst til at følge, men vi er allesammen madkyndige på en eller anden facon, og så har vi bare indenfor hvert vores felt ruslet lidt i bladene og har på den måde fået os møvet ind i den her gruppe af fancy dancy`er….

Og det er så her I kommer ind i spillet…..

I gruppen har vi lige haft vores første møde i mandags. Det var i en lille by nær Roskilde, på et finurligt lille bryggeri, Herslev Bryghus, lækkert –  og mødet var SKIDE godt (undskyld udtrykket…) – men for mig som ganske almindelig rapper, pludselig at stå overfor ihvertfald 10 af mine største idoler – madmæssigt – siden jeg startede på Ankerhus Seminarium i 1993. Forestil jer lige at komme til at arbejde i gruppe med Arne Astrup. Læge, forfatter, forsker og meget meget andet. Holder til på Københavns Universitet. Han var gud da jeg læste og en person vi så op til, eller havde et had/kærlighedsforhold til – fordi han var bare i mange henseender FOR dygtig, FOR fremme i skoen… det kan man jo godt være i DK:o)…….

Adam Price var også en af medlemmerne, sjov som bare den – og total ukrukket…. Christian Bitz, Søren Ejlersen (Stifter af Årstiderne – dem med de første grøntsagskasser) og mange mange flere. Jeg må sige at fælles for dem allesammen er at de har en mission – og de er dygtige.

Det har jeg også!!! – en mission. Jeg kan mærke helt ind under huden hvor meget jeg gerne vil det her. Jeg kan dufte rodfrugterne snurre i gryden sammen med oksen til efterårsretten eller hønen der gerne skulle blive til en dejlig kraftig suppe. Jeg har en mission OG en forventning om at vi i den grad trænger til at få mad på dagsordenen igen. Og så er det at mit store spørgsmål er, og hør du godt efter:

-ER DET KUN MIG DER HAR DET SÅDAN ELLER HVAD TÆNKER I???

Har vi brug for maddebatten? Og hvor skal vi starte? – og slutte?

Nu har vi i 10 år eller mere kun hørt om sund kost og motion og hvad vi skal gøre for at tabe os, blive “sunde”, komme i god form og ALLIGEVEL er der et stigende antal danskere der får stress, bliver overvægtige, ikke kommer i form – det er som om at vi er et stigende antal danskere der ikke kan finde ud af at få tid, overskud og energi til at navigere rundt i kost og ernæringsverdenen.

Vi, siger hønen – fordi ikke engang mig selv, som er kostuddannet over to omgange kan finde ud af at få strikket mit liv og kost sammen så jeg kan bare være nogenlunde slank – eller sund som nogen ville udtrykke det, men sundhed har mange ansigter!!… der er nok bare for meget hyggefætter over mig;o))…. – det er også sundhed. Hvad er der ved eks. at være stresset i en toptrimmet krop? Nå, det var nok bare en undskyldning eller en konstatering!!!

Nu skal der altså ske noget. Vi skal til at finde ud af hvordan vi lever et helt almindeligt, dejligt liv, med de udfordringer det nu giver UDEN at have dårlig samvittighed hver ENESTE gang vi åbner et blad, avis eller tv. Vi skal til at finde tilbage til at tænke mere på HVAD det er vi putter i munden. Jeg håber vi stille og roligt kan få lidt mere fokus på det gode måltid, de gode råvarer, hyggen i at lave mad sammen (eller hyggen i at lave mad UDEN at have en sur unge til at stå ved siden af:o)), jeg vil så gerne at vi fik kærligheden til madlavningen tilbage igen, og kærligheden til at være sammen som familie… Lyder det for langhåret??

Jeg siger ikke at vi skal tilbage til en hjemmegående mor eller far (jeg vil så  sige at det har totalt givet MIG energien og lysten til at blande mig i alting tilbage, at jeg trak stikket, men det er ikke sikkert at det fungere for andre) men jeg siger at der er mange børn og unge som ikke aner en kattens fis om at lave mad, eller for den sags skyld kan finde ud af at være sammen i en relation. Og ja, de skal såmænd nok finde ud af det som voksne, at få noget at spise mener jeg, eller finde ud af hvordan livet fungerer socialt – men risikoen for at de fører den samme kultur videre som de er vokset op med er overhængende. Mange børn får ikke snakket med deres voksne, fordi tiden ER der bare ikke, vi har SÅ meget vi skal nå, derfor er et lille skridt at trække stikket ud HVER dag på et eller andet tidspunkt, det behøver ikke være flere timer, bare længe nok til at vi føler vi bliver hørt.  Vi skal som familie være mere sammen, kunne li`at være sammen……

En af de andre folkevalgte i måltidstænketanken, Jonas Vigkilde har startet et projekt i Vallensbæk kommune der hedder Fars Køkkenskole. Det er et projekt hvor fædre og børn i 2 – 4 klasse kan melde sig til og lære lidt om at lave mad og lave mad sammen. Det vigtigste i det projekt er at man finder ud af hvor dejligt det er at lave mad sammen og hvor meget det betyder at hjælpe hinanden.

Jeg er helt vild med det projekt, det skal vi have lavet heroppe nordpå i en eller anden form.

Det kunne også være teenage drenge/piger – lær at lave din egen madpakke – det kunne være hvad som helt.

Kom ud af hullerne og diskuter det her med mig. Jeg har næste møde i Måltidstænketanken d. 20 november og jeg vil love jer,  at de gutter og gutinder derovre er fremme i skoene – de er vant til at diskutere på et akademisk højt niveau, de er københavnere, med alt hvad det indebærer af at være hurtig på aftrækkeren –  og (uden at være racistisk:o)) – hvis vi skal have noget frem som ALLE danskere kan bruge til noget, så er jeg nødt til at skal klædes på så vi kan trække niveauet lidt ned på et spiseligt plan….. Så hjælp mig……

PS. Iøvrigt er Ernærings og Husholdningsøkonomuddannelsen også en voksenpædagogisk uddannelse og da jeg læste skulle vi en dag videofilmes mens vi underviste så vi kunne se os selv bagefter, samt skulle vi ha`feedback fra vores lærere og vores medstuderende.

Det første jeg fik at vide  – Ankerhus ligger i Sorø på Vestsjælland!! – var, “Tror du at du kunne tale lidt stærkere”… Hmmm, måske – men jeg er nødt til at tænke før jeg taler ellers bliver det noget rod. Og det er nok et af mine kendetegn.

Jeg tænker hurtigere end jeg taler – og tænker FØR jeg taler…