Jeg anser faktisk mig selv for at være ret habil til mange ting!!!
Jeg syns faktisk i mange henseender at jeg kan klare mig selv. Jeg kan hælde diesel på bilen, slå græs, samle ting fra Ikea, passe dyr – også store dyr – lave mad, pumpe cykel og mange andre ting!!!
Derudover VED jeg også noget om en del ting og sager. Jeg er medlem af et par bestyrelser og har længe været en del af landbrugets trædemølle af ups and downs……
Og ja, jeg synes faktisk jeg har startet en selvtillidskampagne her – fordi det kan bare ikke passe…… at der er et helt område som jeg er så vildt afhængig af – hvor jeg bare ikke aner en kattens fis om hvad der foregår…..
Jeg er PC – handicappet……
Bevares, jeg kan navigere rundt og gøre de mest basale ting – Jeg kan skrive breve og opdatere min blog, sende mails og… ja okay – det troede jeg faktisk jeg kunne indtil jeg heller ikke kunne det mere…..
Min PC har været i alvorlig uorden. En del skyldes nok dovenskab fra min (vores) side af – vi har bare ladet den køre om natten, herregud, det gik jo nok, vi vidste jo ikke at PC`er skal sove – og her i huset har vi lys på trappen og hver radio tændt i alle rum…og derfor lod vi nok også bare hr. PC køre.
DET SKAL MAN IKKE!!!! (har jeg fundet ud af)….
Nå, hele misæren har jeg nok selv været skyld i, da jeg jo ikke ved hvordan man tager hånd om min maskine og derfor har mishandlet den på det groveste.
Den er aldrig blevet støvsuget OG heller aldrig blevet ryddet op indeni – gjorde den søde PC mekaniker mig så meget venligt opmærksom på “jeg tror lige jeg støvsuger harddisken inden jeg kommer tilbage med den igen” – slask sagde det lige tilbage i bondekonens ansigt – ja ikke engang DET kan jeg finde ud af……..hmmm jeg kunne da godt se at den var lidt ulden på siden – men jeg kommer da så sjældent UNDER bordet, helt ind i hjørnet….
PC manden fik heldigvis reddet alle vores enheder, fik lagt mail på vores telefoner, fik solgt mig en ny enhed i processen (det kan de jo sådan nogle, de kan se at jeg vrider mig af bar taknemmelighed og er et nemt offer)… og han fik ryddet op – ikke bare hovedrengøring udenpå – næhhh han kunne lige arkivere og sortere, lynenes hurtigt….
Alt åndede fred og skinbarlig idyl…. alt virkede….. liiige indtil maskinen mærkede at vi to var alene i morges – PUF, den første mail der skulle afsted – en temmelig vigtig èn af slagsen – blev dumpet i udbakke og der var den hverken til at flå eller hive derfra, ikke engang slette den kunne jeg…….
SÅ er det jeg faktisk godt (bare en lille bitte smule) kan forstå dem som går fuldstændig amok og kyler med ting….. jeg nøjes med at flå et par ting ned af opslagstavlen men HA der røg da et par magneter på gulvet OG der var ikke nogen lige der som skulle have krydset min vej…..
Det var der så heller ikke nogen der gjorde – jeg var alene hjemme – så ikke engang det kunne jeg fornøje mig med….
Jeg måtte endnu engang bide i det sure æble og ringe til PC fyren – KATJIIIIING sagde kasseapparatet – “mnnnnn ja jo hmmmm – mail siger du, jamen den virkede da igår” ………….
Leave A Comment