On 22. februar 2016 by admin

Jeg har en bekendelse at gøre….

Jeg er totalt uorganiseret – jeg har overhovedet ikke et organiseret gen i min krop…..det er som om jeg har noget indbygget som ikke kan organisere!!!

Jeg er født kav til at organisere som vi siger på godt nordjysk – det betyder noget i retning af at der VIRKELIG er nogen brikker som står i vejen for nogle andre – ihvertfald i forhold til at organisere….

Når jeg skal sætte noget i system så bruger jeg oceaner af tid på at finde metoden til at sætte tingene i system.

Når jeg så har fundet metoden og tænker “yes” det er denne vej jeg skal gå… SÅ støder jeg på en forhindring….

Eks. forsikringspapirer eller offentlige papirer, billeder eller andet der har rigtig godt af at blive sat i orden – FORDI når det er sat i orden SÅ giver det en hvis ro i kroppen – men for mig går det super liiiiige indtil der dukker et dokument op udenfor kategori – hvad gør jeg nu ved det??

Og så går jeg fuldstændig i stå – så er det bare som om kroppen giver op… og pludselig var der noget i en anden skuffe der var MEGET mere interessant at studere….

Det samme har jeg med ting jeg skal gøre. Jeg kan gå og minde mig selv på at det i flere uger uden at der sker noget som helst ved det….

Og hvad kan jeg så gøre ved det?

Ikke en kattens fis….

Jeg er 45 og sådan har jeg altid haft det. Ikke at det ikke irriterer mig når jeg ser andres organiserede mapper eller servietter der ligger i skuffen inddelt i farver eller billeder der sirligt sidder i albums med dato og en lille kommentar knyttet til, eller når talen falder på ungernes skolegang – gud ske tak og lov for at de er så dygtige begge to – fordi jeg har lidt svært ved at genkende deres historiebog…  jeg glemmer simpelthen at få spurgt i bunken af de 1000 andre ting der ligger og venter !

Jeg ville frygtelig gerne være sådan en dejlig organisationsperson der har fuldstændig styr på datoer og notater og registre. Jeg er bare for uorganiseret til at få det organiseret…..

Det var faktisk mit nytårsfortsæt i år – at jeg skulle være mere organiseret og struktureret…. og jeg HAR også fået lagt 4 indkøbsnet ud i bilen FORDI jeg er træt af at købe bæreposer til 3,50 og det giver sådan en ro i maven!

– LIGE indtil jeg står for enden af båndet i supermarkedet og tænker PIS, nu ligger nettet i bilen og jeg derfor endnu engang må bede den flinke ekspedient om en pose……..