I dag var jeg i træningscentret LOOP…
Det er der i og for sig ikke noget sært i – fordi det er jeg jo maaaaange gange om ugen – eller noget!!!
Næh, jeg kom til at tænke på noget!
Da jeg entrede fitnissecentret lå der flag på gulvet… det var da alligevel meget at gøre ud af sådan en hel almindelig fredag!
Men det viste sig at der var jubilæum. LOOP har det sådan at de fejrer de “runde” fødselsdage. 100, 200, 300 osv træningsgangsjubilæer.
Men flagene lå der for en 1000 gangs jubilar!!
1000 gange træning i LOOP – det er altså mange gange. Og så viser det sig faktisk at damen har trænet 3,5 gang pr. uge så det er heller ikke over 10 år….
Det kommer jeg ikke til at gøre!!!
DET var min tanke……
Jeg kan ikke fastholdes så længe. Jeg kører træt, bliver kedsom og vupti SÅ smutter jeg videre…og så var det alligevel at jeg begyndte at reflektere over dette emne lidt.
Fastholdelse…..
Jeg tænker indimellem om min datter, der har haft gang i samtlige sportsgrene i miles omkreds, at “kunne hun da bare blive fastholdt i en sportsgren” ……
Men hvorfor?? – hvorfor er der status i at være fastholdt i noget??? Gør det os nødvendigvis til bedre mennesker at kunne være fastholdt i noget, det være sig sport, arbejde eller noget helt tredje….
Det gør måske sit liv en smule nemmere at kunne være i det vi er i – hvile i det og nyde nuet – men hvem siger at vi nødvendigvis får et bedre liv af, at der skabes ro omkring os – eller at vi er gode til at fastholde os i noget!!
Jeg læste idag at 42% af alle os danskere har en eller anden form for stress i vores liv – noget der gør os kuldrede i låget for at sige det på godt dansk.
Det er mange som har noget der sidder og nager.
Men min helt faste overbevisning er, at vi bliver ikke stressede og rundforvirrede af ikke at kunne fastholde os i et emne, vi bliver kuldrede i det øjeblik hvor vi ikke synes vi bliver accepteret i ikke at kunne fastholde os – og måske er det i virkeligheden ofte noget som mest sker oppe i vores hoved!!!
Jeg tror, at alle os som ikke nødvendigvis kommer til at fejre 25 års jubilæum på den samme arbejdsplads eller når det der 1000 ganges jubilæum i LOOP, vi bare skal tage det roligt og acceptere at det er sådan vi er indrettet.
Vi kan godt li`at der sker noget nyt omkring os…… ret ofte!!
Leave A Comment