…..sådan sagde jeg til en af gæsterne i kantinen hvor jeg vikarierer indimellem pt – mit gamle, dejlige arbejdssted, hvor jeg nyder at være når jeg er der, hygger mig og får et godt grin – og det gode humør afstedkom nok min kommentar til en yngre dame med et par superflotte bukser….

“Hvor er det bare nogle flotte bukser du har på!!”… Et simpelt kompliment, bukserne skilte sig ud fra mængden og var multo bueno eller hvad sådan noget nu hedder på italiensk (et sprog jeg har lovet mig selv at mestre til fulde, når jeg sidder som (forhåbentlig) 60 årig og skåler for en god vinhøst i Toscana…) – men hvordan blev komplimentet så modtaget??

Slet ikke….

Hun kiggede sådan lidt flygtigt på mig og mumlede et eller andet jeg ikke kunne høre – hun kunne ikke finde ud af hvad hun skulle sige!!!

Og sådan har jeg det faktisk jo også selv. Jeg kan ikke modtage et kompliment. Jo, det kan jeg godt, men så skal jeg tvinge mig selv til at lave en respons…..

Jeg er nemlig sådan indrettet at får jeg et kompliment, så har jeg en lille bitte tendens til at modtage det med et ” Tak, men det er da ikke noget”.. eller “Tak, men det er en gammel sag” – eller der hvor jeg især får komplimenter er på mit skriveri (som jo har ligget stille her henover sommeren FORDI jeg har været “på andre platforme” som det så flot hedder, jeg har været at finde på Jensen Jordbær FB side eller på www.jensenjordbaer.dk – but I`m back!!!) – og jeg aner ikke hvad jeg skal sige…..

Det vil jeg blive bedre til.

At sige tak – og kun tak, og lade det synke ind i krop og sjæl hvor det kan gøre rigtig god gavn…..

Og så tror jeg på at jeg bliver meget bedre til at GIVE komplimenter også – det vil jeg ihvertfald øve mig stærkt på………

Uden at det bliver overfladisk og fjollet – men som en sindig nordjyde….

– når jeg ser noget som er værd at kommentere og komplimentere på, SÅ gør jeg det…

ja jeg gør så!!!