Her til morgen var der ægte Fladholsk stemning når den er bedst (eller værst!!)……

Arbejdstilsynet havde meldt sin ankomst (med forvarsel heldigvis, ikke at der er meget at komme efter – de har jo efterhånden været her nogle gange – MEEEEEEN der er jo altid et eller andet som lige skal justeres ind) nå, den lille forhindring gjorde jo så at bondemanden måtte tidligt op. Minkene skal jo passes og alt skal være morgennusset inden forstyrelsen kommer, man ved jo aldrig hvor lang tid de har tænkt sig at blive…..

Uhhhhh og fredag er træningsdag for seniorjunior på sportscollege OG den tidlige dag – 6.30 skal han være på isstadion. Det vil sige at JEG også skulle helt vildt tidligt op – efter nutidens standarder – 5.15 hvis der også lige skal nåes et bad først – pyffeføjda – plejer først at rejse mig 5.45 og kan strække den til 6.00 så passer det med 3 snooze, men SÅ er det også i løb til bruseren, kaffe og madpakker.

Og egentlig er det jo mig selv der sætter normen, fordi når ungerne er kommet afsted skal jeg jo ikke hænge mig i klokken – men alligevel skal jeg være klar til dagens opgaver – det kan jeg jo ikke være i natoutfit – der jo også her i huset er ingenting, så det ville da kunne give nogle vilde historier rundt omkring…. Husker stadig manden der blottede sig for postbudet – det er 20 år siden og den historie har ingen glemt!!!!

Inden jeg kørte med Joachim kaldte jeg lige af bettetussen og jo, hun var da i den grad vågen – troede jeg. Da jeg entrede huset igen 20 min efter (jep, så tidligt er policen ikke oppe;o)), da var der absolut ingen liv. Åhhhh nej – kalde, kalde kalde… og da hun så viste sig på trappen siddende på det nederste trin MED lukkede øjne og bare kæle for bette-mis, som jo egentlig blev døbt Shiny, men nu hedder de bare bette-mis, store-mis og Eddie the Eagle, ja, da blev jeg klar over at det var fredag!!! – og fredag ER jo faktisk starten på weekenden og hvem har sagt af starten først skal være efter 15 – nope, den starter allerede her i huset idag LIGE præcis kl. 6.45….

FORDI jeg skulle hente the icehockeyplayer i Frederikshavn igen kl. 8.20 OG køre ham til Sæby – jeg havde næhmli TOTALT glemt at bestille flextaxa, som vi ellers har 2 gange om ugen og som gladeligt kører Joachim til Sæbygårdskolen fra Istadion for en flad 50`er – det er en fantastisk ordning – men jeg måtte desværre selv afsted idag – OG så kunne Helene jo bare komme med og møde en halv time senere – hun fik flexen idag…..

Og det var så her at det med det gode liv slog mig… Der er mange måder at have et godt liv på – men pt. har vi et meget meget frit og godt liv. Elastikken i morgenens mødetid for tussen gjorde jo at vi havde en hel time til at sidde og drikke the, spise scrambled eggs og snakke lidt, ja vi fik faktisk ordnet næsten hele verdenssituationen.

Det er hvad jeg vil kalde en stjernestund – af dem vi samler på… Og så kunne vi køre på stadion og hente en glad Joachim der havde haft et par timer sammen med en flok kammerater dernede og kunne blive kørt til Sæby til en ny flok kammerater i klassen…. what`s not to like;o)

Så slog det mig – det her skulle alle travle familie prøve – og hvor er jeg glad for at have fået den mulighed for at selv kunne bestemme over min tid – det giver mig en unique mulighed for lidt ro og sjove/dejlige stunder sammen med ungerne og jeg når jo alligevel (indimellem!!) det jeg skal……

Det er det jeg skal huske på når galskaben spyttes udover det hele og raseriet når uanede højder i kampen mod vasketøj og nullermænd, stupid ægtemand der bare ikke forstår en skid af det hele og unger der bare VADER ind i deres møgbeskidte sko igennem hele huset fordi de da lige glemte – og bussen kører nu og mor gider du lige….. (underforstået, du er jo herhjemme alligevel) – når jeg er ved at gå til fordi jeg ikke har snakket med nogen udover familien i 2 dage eller jeg har kæmpet kampe som selv guderne må kæmpe forgæves imod – SÅ er det jeg liiiiige burde trække vejret, ta`en ekstra kop kaffe og tænke: pydaføjda hvor har vi det godt – vi kan selv vælge (også underforstået – vælge vores kampe) hvordan vores dag idag skal være…..

Og idag skinner solen……..