“Det regner idag” konstaterede jeg da jeg stod op. Jeg var ikke helt færdig med at sove – men vækkeuret var af en anden mening. Det var den første tanke der faldt mig ind. “Det regner idag”!! “Hvad sker der for det”?? – solen skinnede igår, og så regner det idag – og mig som så gerne vil have sne – “argggg vi skal også have skruet den nummerplade fast og sat vinterdækkene på”…..

Jeg kan iøvrigt mærke at jeg er lidt moody idag. Bare sådan en kende touchiiiii.

Det startede jo som sagt med regnvejret – der fik humøret det første hak nedad. Næste hak skete lynhurtigt efter da jeg satte tæerne direkte ud i sønnikes pakkenelliker der er opmagasineret i soveværelset pt. pga ombytning af værelser. ØV. jeg hader at stå lige ud i rod. Især idag!!

Jeg fik slæbt mig ud af soveværelset og kæmpet mig forbi madrasser og sager og INDEN jeg overhovedet kom hen til trappen kunne jeg konstatere at Claus havde tændt lyset i gangen nedenunder, dvs at jeg ikke sådan helt anonymt kunne flandre nedad trappen i Eva kostume UDEN at en af vores – lige nu ca. 25 medhjælpere, fordi vi pelser mink – kunne risikere at komme forbi vinduet og kigge ind. “Pis – hvorfor tog jeg ikke tøj med op” – nå, et lagen kunne også udgøre en beklædning (så lignede jeg bare Jesus istedet for Eva)….

Jeg fik mig kantet nedad trappen og ud i køkkenet for lige at sætte kaffe over og madbrød i ovnen inden bad. Det skete sådan set næsten uden forhindringer bortset fra at jeg kunne konstatere at opvaskemaskinen ikke havde kørt og “man skal da også lave alle ting selv i det her hus hvis det skal gøres!!”…….

I badet fik jeg så pulsen op igen. Mine medfæller i denne familie har TILLADT sig at have lige så mange shampoo og dippeduttertingester på de 2 sølle hylder vi har i brusekabinen, så det er en kunst at få alle tingene til at stå på deres plads. “Åhhhhh” – tænkte jeg “der er da bare heller ikke nogen i denne familie der rydder op” og videre ” jeg må også gøre alting selv” – og før jeg vidste af det var mine tanker totalt i fuld galop henad negativitetens brede sti…. jow jow det er skam en femsporet motorvej – der er plads til MANGE MANGE flere negative tanker……

Og især idag…..

Jeg fik mig kæmpet ud af badet og konstaterede bare med et suk at gulvet var lunkent – dvs at gulvvarmen STADIG ikke fungerer helt optimalt – “det er også siden vi fik det møghalmfyr” –             “vi skulle ALDRIG have sluppet oliefyret” – “se nu skal jeg stå her og hoppefryse fordi det ikke fungerer ordenligt og og og”…. “Åhhhhh nej og jeg glemte også dynebetrækkene ud på snoren igår OG NU ER DE HELT VÅÅÅÅÅÅÅDE”…….

Min elendighed er bare fuldkommen og (næsten) konstant denne morgen.

Næste forhindring er at få skønlingerne op. Deres far arbejder 18 timer i døgnet lige nu så “alt det andet HÆNGER jo på mig”…… Ja okay, Claus skal svare på spørgsmål og slukke ildebrande HELE dagen og aftenen med OG jeg skal bare få to møgtrætte (det er også noget der er konstant!!!) unger op og få dem til at rykke ud af døren op til bussen til tiden…….

Og faktisk er det lige før, denne morgen, at jeg tænker – Claus har det også bare nemt – han skal ikke døje med sure unger!!!…….

AHHHHHHH….. endelig ro – NU vil jeg drikke en stille kop kaffe og lade roen falde over mig og mit projekt “Mærk Maden”….

Naaaiiiiiiiii – jeg kan høre en dør klappe!!! og ind kommer bondemanden – totalt våd og faktisk egentlig i ok humør (omstændighederne med regn og rusk taget i betragtning) – men i ok humør, DET er jeg IKKE….. Især ikke da han så spør` om jeg lige kan hjælpe ham ved pc`en…. – “han tror bare at alle står på pinde for ham”, “han skulle bare vide hvordan det er at være mig”, “jeg har aldrig ro” og “ingen tager det jeg laver, alvorligt”…. og pludselig hører jeg bare bondemanden spørge om der er noget i vejen fordi jeg virker sådan lidt træt og trist!!!!!

ER DER NOGET I VEJEN??? – hvor ER jeg glad for du spurgte fordi nu vil jeg godt liiiiiiige………………..

– og så kan jeg iøvrigt heller ikke finde mine bukser – hvem har taget dem – de plejer at ligge på muren ude i badeværelset og nu er de vææææækkkkk……