Så er vi i 2015
5 dage inde i januar og allerede med start af uge 2. Uge 2…. og jeg har i år besluttet at Mayland og mig skal danne par igen – jeg kan sg itte hitte ud af mit mobilkalenderliv og missede en MEGET vigtig frisøraftale i morges – øøøøvvvvvvv – mest for min dejlige frisør der jo ligesom på den konto får noget ufrivilligt fritid men også for mig, fordi vi altid får vendt hver sten på vejen….. Så back to kalendernature – eller noget……
Og – hurra hurra – ferie er helt igennem fantastisk, HAR VÆRET helt igennem fantastisk og jeg må sige at juleferien i år har været helt vildt usædvanlig!!! – bare afslappende, tænksom og ja bare meget usædvanlig…..
Måske bare FORDI:
jeg ALDRIG i mit voksne liv har sovet til kl. 8.00+ – 14 dage i træk, og nogle dage blev klokken faktisk også 9.00.
Og det var dejligt………Jeg har altid pralet med, ja PRALET (fordi det ligesom bare er sådan noget jeg har indbygget – og hvor det kommer fra ved jeg ikke, fordi mine forældre har ALTID sovet igennem når de havde muligheden – at man står tidligt op OG man går ikke rundt i nattøj!!!) med at jeg var oppe sammen med de tidlige fugle der på denne tidlige opvågen altså også fik de bedste orm – men DET skete da ihvertfald ikke i denne juleferie.
Jeg fik bare ingen “bedste orm” og ved I hvad? hvor var det fedt. Fedt at vågne op og strække sig i sengen og lige nå at tænke sig om en gang eller to inden benene bliver sat udover sengekanten – for herefter (ofte) liiiiige at blive trukket op i sengen igen så jeg liiiiige kunne slumre 5 min mere……. Og det bedste var faktisk at bondemanden også sov længe…. Vi sov simpelthen længe i fællesskab – jeg kan ikke huske om vi nogensinde har gjort det – altså sovet meget længere end til kl. 7 – sammen – ihvertfald ikke mens vi har haft børn og gård og været under uddannelse (op til flere gange!) – og nu er det lige om nogle dage, 22 år siden vi købte V. Fladholt – det er faktisk mange år at stå tidligt op!
Men vi har nydt at sove længe…… begge to…..alle 4….. vi har trukket stikket og hygget eller taget det roligt eller hvad man nu kan kalde det…. afklimatiseret!!!!
Vi skulle heller ikke en hel masse. Vi havde et par dejlige arrangementer i starten af julen og så var der bare ligesom bare “fri” indtil nytårsaften. Vi plejer at booke en masse ind og hvis ikke liiiige nogen havde inviteret os, så skulle vi da nok sørge for at få fyldt dagene ud med spisning og hygge her i huset. Og det ER hyggeligt at samles og det HAR været hyggeligt og det BLIVER også hyggeligt igen i 15 …. men denne jul har vi bare haft brug for at være mere eller mindre os selv – eller hvad man nu kan kalde det. Vi har bare ikke gjort en masse for at være selskabelige – det lod vi børnene om. Det kan godt være at vi har været bekymret for sønnikes sociale liv udenfor hans hockey og hans pc og telefon – Helene har ligesom aldrig sådan for alvor “ikke kommet ud” – men hockeyspilleren har været meget af hans tid på stadion – jeg skal da lige love for at vores tanker blev gjort til skamme her i november og december, han fik taget hul på teenagelivet og fik da godt og grundigt kastet grus over vores bekymringer om hans sociale aktiviteter og liv – ja, han var praktisk talt ikke at finde på matriklen. Vi voksne hulede og begge ungerne ud – hulede….. selvom det var lidt mærkeligt pludselig at have store børn der ikke krævede vores tilstedeværelse fysisk ELLER psykisk…..
– og ja, det skete et par enkelte gange at vi også drattede omkuld på sofaen – hvilket dagen efter blev bemærket af ungerne som “at vi aldrig foretager os noget spændende” og “at vi direkte var kedelige” – selvom jeg er voksen kan jeg godt stadigvæk blive lidt tøsefnidret og “ja, men det bliver I såmænd også engang!!! – vi skal nok komme op i gear igen LIGE SÅ SNART I STARTER I SKOLE IGEN!!!! OG GIDER GÅ I SENG IGEN” – Ha…..ta`den…. – men det skal da ikke være nogen hemmelighed at den da sved lidt – hvem gider være kedelig!!!…..
Men nu ER de begge startet i skole igen med alt hvad dertil hører af koordination – der er de nemlig ikke så store som de gerne vil være (yes yes yes!!!) – bare der står to ting i vejen for hinanden, så snurrer de rundt……
– og så kalder de os kedelige….. de finder ud af det på den hårde måde på et eller andet tidspunkt når det liiiige passer ind i mine planer at slå ned på det,hvad det vil sige at kalde MOR for kedelig……. “Nå, nåede du ikke skolebussen fordi du ikke kunne komme ud af sengen efter jeg havde kaldt 15 gange, syyyyyynd – så må du GÅ i skole og syyyyyynd for dig at du har 7 km”, ahahahahahhhhaaa, jeg kan allerede SMAGE hævnen – som jo så aldrig kommer til at ske fordi de dumme unger bare skal se en lille bitte smule kede ud af det det, så brokker jeg mig HELE vejen ud i bilen!!!
– Alt i alt må jeg bare sige at selvom julen også kom bag på mig i den grad at den faktisk var ved at overhale mig indenom og helt og aldeles ulovligt, så nød jeg i den grad vores fridage sammen – selvom vi med ungernes ikke helt ordrette ord “ikke lavede en skid” (andet end at lade op, og DET er også vigtigt)……
– og så lavede jeg faktisk også en anden ting! – jeg tænkte!! – hmmm, og det gør man jo i princippet altid – men jeg har været ude at tænke STORE tanker, der hvor det begynder at gynge lidt, sådan FREMTIDSTANKER ……..
Og NU bliver det svært……. og stort…. og hmmm ja, bare svært…….
” Hvis man altid kun følger efter de andre – så kommer man aldrig til at gå forrest”….
Og jeg tror bare jeg tager den i morgen!!!!! – nu ringer æggene på mig, de simple ting skal også passes……
Leave A Comment