Jeps – det var nok lige den store beslutning jeg tog idag….
“Så er det ikke mange store beslutninger der skal tages” vil mange nok sige – nej, men når jeg for 1014`ende gang kigger ud af vinduet (eller noget der ligner “kigger” ud af vinduet) og konstaterer at det så heller ikke er idag jeg får tid til at pudse vores 35 vinduer udvendigt…. og solen skinner…. jeg ved ikke om I kan forestille jer et syn!!!
Det bliver så min “pakkekalender” til mig selv – en gang vinduesvask… og straks får jeg dårlig samvittighed..
Vinduesvask!! vorherre bevares. Skulle jeg ikke kunne vaske vores vinduer selv??
Jeg går jo ligesom hjemme…..
og godtnok har vi 25 mand i arbejde lige nu og minilæsseren kører fra kl. 5.30 til 20 – jeg kan altid høre hvornår de holder pause, for så kører minilæsseren ikke! –
men en vinduespudser!!
og jeg er godtnok også ved at starte min egen biks op med ny hjemmeside (meget spændende, skal jeg fortælle om en anden gang) og forbrugerkonsulent a la V. Fladholt som titel –
men en VINDUESPUDSER….
nu er det jo ikke en herregård vi bor på (elektricitetsbetalingsmæssigt kunne vi såmænd godt gå under betegnelsen!) men skulle jeg ikke kunne pudse de vinduer selv?
“Mor hvornår skal vi spise idag”…. kom mindste smuksak kvidrende (som kun en 13 årig kan kvidre!)…. Det ved jeg ikke skat, hør far om den bliver 20 eller 22 idag!!!
Bondemanden entrer kun stuehuset i øjeblikket for at spise, bade og sove….. Det vil jo sige at bondeKONEN her ordner resten – og det er jo snart jul (jaaaahhhh) – og til jul skal vinduerne altså være rene…. MEN så skal der pakkes mink, eller vaskes tøj eller ordnes regninger (dem er der OGSÅ mange af lige) eller hentes børn, eller køres fra et sted til et andet, der skal tages telefoner og handles ind og gøres rent (er der nogen der har den mindste ide – som ikke selv har været pelseritilforordnet – om hvor meget savsmuld der havner INDENFOR døren til stuehuset i sæsonen, til trods for at bondemanden praktisk talt ikke er i nærheden af huset i dagtimerne?) – og så skal der også lige bages kage til pelserne (ellers strejker de måske lige pludselig) og hyggen skal også presses ind –
og så skal jeg lige nå at vaske vinduer…..
Pludselig hører jeg mig selv i telefonen: “Nå, koster en engangsvask alligevel ikke mere, og det er selvom I har et specielt vaskeanlæg på bilen der også vasker rammerne til dannebrogsvinduer `armen det lyder godt” og “nå, kørsel kommer oveni, jammen selvfølgelig, det manglede da bare” og “ja ja man ved jo aldrig om det kun bliver en engangsvask!”……..
“mnnnnn, lyder godt – ja ja, du ringer bare når I kan komme her forbi..”
Gad vide hvad naboerne tænker………
Leave A Comment