Ej hvor jeg bare har lyst til alt muligt lækkert…..

og egentlig er det jo også en del af min strategi – slank på 1000 dage – at der skal være plads til at leve. Men hvad ER det at leve??

Det er egentlig det jeg sådan har gået og fintænkt lidt på, samtidig med at vi har arbejdet for at få samlet alle mine tråde sammen til èn hjemmeside, der bare overordnet hedder Mærk Maden…

Jeg læste en artikel fra Jens Chr. Holm som er overlæge på Holbæk Hospital den anden dag. Den handlede i store træk om den vægttabsmetode man kalder “HolbækMetoden” som går ud på kostplaner og “omsorg, spise mindre og motionere mere…

Egentlig logik for perlehøns – spise mindre og motionere mere…..

Det lyder bare så simpelt. Og overlægen har kun foragt til overs for “små skridt” metoden som jeg egentlig har tænkt mig at følge – selvom jeg ikke går ind for at det er en “metode” hellere en for evig måde at leve på – Jens Chr. Holm mener faktisk at os som synes godt om små skridt ikke har forstået fedtsystemet – han mener at det ENESTE der virker er en omfattende livsstilsændring…

Det er jeg da for så vidt totalt enig i. DET VIRKER…. men det holder ikke!!!

Jeg vil finde ud af hvordan vi taber os og SAMTIDIG får det så godt med det, UDEN at føle afsavn, så “it last`s a lifetime”…..

Men det er eddermame svært…. ikke at falde i. Falde i må vi jo godt, bare det ikke tager overhånd.

Det jeg overvejer i øjeblikket er hvad skal delmålene være?? – hvor højt skal barren sættes… jeg træner i LOOP – hænger ved kunne jeg også formulere det som – 1-2-3 gange om ugen, alt afhængig af hvad energi og arbejdsniveauet er – eller “dovne” niveauet.

Det er en underlig mekanisme den kamp jeg har med min krop om at komme i LOOP…. jeg kan starte allerede om morgenen med at tænke at nu skal jeg også have LOOP kørt ind i planerne idag.. og så går dagen – og jeg kan faktisk godt sige til mig selv flere gange i løbet af dagen at NU skal jeg også afsted…. og når jeg når aften, ja så gik den dag også…..

Måske er det bare sådan det er når man bor på landet – eller noget!!!

Jeg kæmper og tænker – og tænker og kæmper – og indimellem er jeg faktisk en pestilæns for mine omgivelser fordi jeg tænker og tænker – men lige om lidt kommer løsningen – jeg kan mærke det….

og SÅ starter vi ERFA gruppen op – så skal vi erfaringsudveksle – det glæder jeg mig vildt til……