Jeg har det lidt “slankesvært” og er lidt bagud…..

Jeg indrømmer det, selvom det er lidt svært at indrømme når det er min livsmission – og jeg er pissehamrende træt af at være tyk….

Men jeg har for meget i hovedet – for meget om ørerne – ……

Jeg kæmper og jeg mener VIRKELIG kæmper….

imod trangen til at spise alt muligt andet end det jeg skal….

OG jeg ved godt hvorfor!!

Jeg har ikke tid og plads i mit hoved lige – og det kommer der en slags trøstespisning ud af….

Men jeg har jo et mål der hedder maj næste år skal jeg ihvertfald bare ha`det godt med min krop – så jeg kommer ud af mit flyverskjul og fortæller om hvor svært det her er……

Det er ikke fordi jeg synes at havregryn med mælk og rosiner er det fedeste at spise i verden – men jeg VED at det:

• er godt for maven, jeg føler mig ikke så oppustet
• giver en del energi
• jeg er ikke sulten før til frokost igen (ikke at jeg ikke spiser min honningmad – for det gør jeg kl. 11, men mest fordi jeg VED at jeg blir vildt utidig hvis jeg bliver sulten)
• og så er havregryn bare en nem ting at spise – og finde frem….

Jeg har det sådan med mad, at ikke alt behøver være af kaliber “lækkerier” eller at det skal være noget som har en vis herlighedsværdi… NOPE…. det må gerne bare være nemt OG mætte ….

Men det tager 3-4 uger at få overbevist hjernen om at det er sådan vi lever nu…IGEN….

Ihvertfald oppe i mit hoved!! – PÅSKEFERIE…. og lidt til…..

Jeg nyder at vintergækkerne titter frem, selvom vejret stadig er lidt bisset – idag stormer der og det regner – lige om lidt ihvertfald….

Jeg har levet fuldstændig ukompliceret i 14 dage. Ukompliceret på den måde at jeg ikke har tænkt over hvad jeg har puttet i munden – OG med skam i stemmen må jeg tilstå at jeg ikke har været nede og besøge Lisa i LOOP! – uha da da – uhadadada……

Det bliver hårdt!

Fordi nu er påsken ovre – i den grad. Hverdagen vælter ind over mig og jeg skal igang med at lave et delmål der hedder oktober …… vi skal næhmli noget hemmeligt i oktober – det fortæller jeg senere – men der skal jeg være bare lidt slankere….

Det er hårdt at leve – og jeg pyldrer ikke – syns bare lige for tiden at “bland selv slik” er livets krydderi…

Det var sidste år;o) – NU arbejder jeg på sagen -HELT ærligt…….

og egentlig er det jo også en del af min strategi – slank på 1000 dage – at der skal være plads til at leve. Men hvad ER det at leve??

Det er egentlig det jeg sådan har gået og fintænkt lidt på, samtidig med at vi har arbejdet for at få samlet alle mine tråde sammen til èn hjemmeside, der bare overordnet hedder Mærk Maden…

Jeg læste en artikel fra Jens Chr. Holm som er overlæge på Holbæk Hospital den anden dag. Den handlede i store træk om den vægttabsmetode man kalder “HolbækMetoden” som går ud på kostplaner og “omsorg, spise mindre og motionere mere…

Egentlig logik for perlehøns – spise mindre og motionere mere…..

Det lyder bare så simpelt. Og overlægen har kun foragt til overs for “små skridt” metoden som jeg egentlig har tænkt mig at følge – selvom jeg ikke går ind for at det er en “metode” hellere en for evig måde at leve på – Jens Chr. Holm mener faktisk at os som synes godt om små skridt ikke har forstået fedtsystemet – han mener at det ENESTE der virker er en omfattende livsstilsændring…

Det er jeg da for så vidt totalt enig i. DET VIRKER…. men det holder ikke!!!

Jeg vil finde ud af hvordan vi taber os og SAMTIDIG får det så godt med det, UDEN at føle afsavn, så “it last`s a lifetime”…..

Men det er eddermame svært…. ikke at falde i. Falde i må vi jo godt, bare det ikke tager overhånd.

Det jeg overvejer i øjeblikket er hvad skal delmålene være?? – hvor højt skal barren sættes… jeg træner i LOOP – hænger ved kunne jeg også formulere det som – 1-2-3 gange om ugen, alt afhængig af hvad energi og arbejdsniveauet er – eller “dovne” niveauet.

Det er en underlig mekanisme den kamp jeg har med min krop om at komme i LOOP…. jeg kan starte allerede om morgenen med at tænke at nu skal jeg også have LOOP kørt ind i planerne idag.. og så går dagen – og jeg kan faktisk godt sige til mig selv flere gange i løbet af dagen at NU skal jeg også afsted…. og når jeg når aften, ja så gik den dag også…..

Måske er det bare sådan det er når man bor på landet – eller noget!!!

Jeg kæmper og tænker – og tænker og kæmper – og indimellem er jeg faktisk en pestilæns for mine omgivelser fordi jeg tænker og tænker – men lige om lidt kommer løsningen – jeg kan mærke det….

og SÅ starter vi ERFA gruppen op – så skal vi erfaringsudveksle – det glæder jeg mig vildt til……